Hvor kommer modtagerne fra - kilde på alle tilmeldinger

Der kan være stor forskel på kvaliteten af modtagerne, afhængig af hvordan de er blevet tilmeldt din virksomheds nyhedsbrev. Som oftest er købende kunder de bedste modtagere.

En tilmelding til en virksomheds nyhedsbrev. Den kan være meget værd. Og måske skal den behandles forskelligt, alt efter hvilken kanal modtageren kommer fra. Derfor har MailPlatform udviklet en stribe værktøjer, der profilerer alle modtagere efter deres kilde.

Kildeangivelsen kan anvendes som filter i statistikken og som filter i automatiske flows og manuelle segmenter. Dermed kan din virksomhed behandle modtagerne mere målrettet. En målretning der giver stor værdi og bedre resultater.

Kilden sættes automatisk

En tilmelding kan komme ind i MailPlatform på flere måder. Den kan indtastes manuelt i MailPlatform brugerfladen. En eller flere kontakter kan importeres fra et Excel ark eller en CSV fil. Modtageren kan blive tilmeldt fra en Facebook tilmeldingsformular eller en tilmeldingsformular feks på forsiden af din webshop eller hjemmeside.

Tilmeldingen kan også komme gennem en integration, hvor MailPlatforms API anvendes - det kunne være fra en webshop eller et CMS. Eller gennem løsningen DataSync hvor MailPlatform henter og mapper ofte større datamængder fra et andet system.

Uanset kilden vil den blive påført modtageren, og følge kontakten i hele livsforløbet i MailPlatform. Opdaterer kontaktpersonen sine data, vil den oprindelige kilde stadig være blivende.

Kommer personen fra en tilmeldingsformular, vil nummeret på formularen også fremgå af modtageren. Ved at oprette flere formularer, synliggøres mængderne og værdien af tilmeldinger fra forskellige områder af din virksomheds websted. Feltet Source angiver typen af tilmelding og Source Value anvendt på formularer nummeret på den formularen anvendt.

Typisk anvendes APIet til flere forskellige integrationer. Derfor er feltet Source Value også tilgængeligt i selve APIet, hvilket muliggør tracking af tilmeldinger fra forskellige integrationer på samme MailPlatform konto.

Statistikken giver en ekstra dimension

Der kan være kæmpe stor forskel på, hvordan modtagerne reagerer på dine kampagner. Derfor giver et filter på kilden, altså hvorfra modtageren har tilmeldt sig, stor mening i analysen af resultaterne.

Ved at bruge de historiske resultater, kan din virksomhed optimere på indtaget af nye kontakter. Og værdien af eksisterende initiativer kan vurderes og justeres om nødvendigt.

Måske skal forsidekampagnen for nye tilmeldinger justeres, måske viser det sig, at formularen på undersiden ingen tilmeldinger leverer og så videre. Alt dette kan dimensioneringen give fuld klarhed over.

Segmentering eller dynamisk indhold

Kildefelterne kan også anvendes til manuel segmentering og dynamisk indhold. Lad os først forklare mulighederne med manuel segmentering.

Felterne for kilde kan anvendes til at bygge segmenter. Helt på linie med andre egne felter i MailPlatform. På den måde kan kampagner sendes til modtagere, der feks er tilmeldt din kontaktliste efter et køb i din virksomheds webshop. Eller modtagere der er tilmeldt via tilmeldingsformularen på forsiden af din hjemmeside.
Dynamisk indhold er en slags automatisk segmentering, hvor indholdet i en kampagne kan være forskelligt, afhængig af den enkelte modtager. Det kan være en særlig velkomst til nye kunder, der skal være øverst i nyhedsbrevet. Ved at oprette et dynamisk indholdsmodul, der ikke sendes til modtagere der er tilmeldt efter et køb, kan kampagnen målrettes uden behov for at sende flere kampagner.

Eller det kunne være eksisterende kunder, skal have et særligt loyal kunde tilbud. Alt dette og mange andre scenarier er mulige med kildefelterne i MailPlatform.

Prøv MailPlatform gratis - og få succes med dine nyhedsbreve

Du tilmelder dig på 10 sekunder - uden brug af kreditkort - skriv trygt din email i feltet herunder

Blandt kunderne, der anvender MailPlatform til at forbedre deres kommunikation, er Applus, Bauhaus, Billetlugen, CBS,  EGMONT, Gallup, Jensens Bøfhus, Kop & Kande, LEGO, Leo Pharma, Lions, Merck, Mr., Sampension, UNICEF og Ældresagen.

Prøveperioden er gratis, helt uforpligtende og udløber automatisk, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Vi har abonnementer fra 69 kr. pr. måned