Et nyt samarbejde mellem to førende leverandør giver selv enkeltstående butikker mulighed for at få en intelligent løsning til kundeklub. Alle data flyder automatisk mellem løsningerne, hvor medlemmerne kan modtage både email- og SMS marketing. 

“Forestil dig hverdagen for mange butiksejere. De selvstændige føler sig presset af kædernes volumen, kæderne presses af købmandsskabet i de selvstændige butikker”, fortæller Kim Østergaard der er grundlægger af MailPlatform og suppleres af Brian Rasmussen, Market Manager hos DdD Retail: “Konkurrencesituationen er skærpet de senere år, og specielt online handel drevet frem af email markedsføring, er med til at presse de fysiske butikker”.

dddpos-slide1

Det er derfor de to virksomheder har integreret deres løsninger; henholdsvis Kasse- og back office systemet ”DdD Retail in a Box” samt email marketing og dialog platformen MailPlatform. Det giver selv butikker, der tidligere har været økonomisk afskåret fra at drive en intelligent kundeklub, muligheden for at gøre sig konkurrencedygtig på dialogmarkedsføringen. “Vi har prissat den samlede løsning fra kun 399 kr om måneden”, fortæller Morten Gade, der er Development Manager hos DdD Retail.

Løsningen giver butikkerne mulighed for at drive værdiskabende kommunikation med de købende kunder, nyhedsbrevstilmeldinger fra firmaets hjemmeside og opsamle information fra øvrige kampagner.

Afhængig af forbrugernes adfærd kan email markedsføring kombineres med SMS beskeder. Beskederne kan stå alene eller være udsendt i forhold til reaktionen på email kampagnen. “Forestil dig en forbruger der torsdag modtager et nyhedsbrev. Hun vælger at åbne mailen, men køber ikke noget hverken online eller i butikken. Lørdag formiddag modtager hun en SMS, der minder hende om de gode tilbud – hvis hun tilmed kommer ind i den fysiske butik i dag – kan hun også være en af de første til at se de spændende nyheder. Nyhederne modtog hun i torsdagens mail – de har tilpasset hendes unikke profil”, beretter Kim Østergaard fra MailPlatform.

Firmaerne lægger meget vægt på, at løsningerne er standardsoftware, der får liv gennem integrationen. Kassesystemet med marketing maskinen. For at inspirere til intelligente løsninger, som ovenstående, afholdes der gratis seminarer og webinarer.

 

Sådan virker den integrerede løsning

DdD Retail overfører kundernes køb fra kassesystemet til MailPlatform, hvor dataene får liv og anvendes til opfølgende kommunikation og til berigelse af kundernes profil. De detaljerede data udgør en stor værdi for kunderne.

Flere undersøgelser taler et tydeligt sprog, med 4-10 gange højere åbnings- og responsrater, ved udsendelse af segmenterede kampagner end masseudsendelser.

MailPlatform kan anvende købsdataene til kampagner baseret på Relevant Content, hvor den enkelte kunde modtager et unikt sammensat nyhedsbrev – baseret på deres køb og den interesse der er udvist i tidligere nyhedsbreve.

 

Fakta om virksomhederne 

Med over 2.500 kæder og enkeltstående butikker i Norden som kunder, er DdD Retail en af de største leverandører af kasseløsninger til fysiske butikker. Blandt referencerne er Saint Tropez, Esprit, BallGroup m.fl.

MailPlatform servicerer 1.500 danske virksomheder, og et mindre antal i resten af Norden og Tyskland. Blandt referencerne er Billetlugen, BoConcept, Dansk Autohjælp, Egmont, Kop & Kande, Sampension og Telia.