Sådan får du flere gode tilmeldinger til dit nyhedsbrev

Gode tilmeldinger skaber trafik, der sikrer din virksomhed opnår de KPI’er, I har opstillet for trafik eller salg. Undersøgelser viser at udsendelse af nyhedsbreve er den mest effektive form for online marketing. Faktisk mere end dobbelt så høj ROI sammenlignet med andre online marketing metoder.

Forskellige former for tilmeldinger

Dine modtagere skal aktivt tilkendegive de ønsker at modtage din elektroniske kommunikation. Lovgivningen er meget klar på dette område, og det kan på ingen måde anbefales at have rod i permission. Permission er retten til f.eks. at kunne sende nyhedsbreve til modtageren.

Der findes nogle undtagelser i forhold til eksisterende kunder. MarketingPlatform anbefaler ikke anvendelsen af disse særlige muligheder for en slags “light permission til kunder”. Lovgivningen er uklar på området, og udsendelser vil af mange kunder blive betragtet som SPAM. Ligesom Forbrugerombudsmanden også klart tager afstand fra marketingsrelaterede henvendelser til tidligere kunder.

Vi anbefaler heller ikke såkaldte co-reg modtagere, hvor der typisk gennem en konkurrence eller en slags fingeret spørgeskemaundersøgelse, opsamles modtagere til mange afsendere samtidigt. Mange store danske brands benytter sig af denne tvivlsomme opsamlingsmetode, der oftest resulterer i forundrede modtagere, som ikke mindes at have sagt “ja tak” til den pågældende virksomhed.

“Hos MarketingPlatform ønsker vi ikke co-reg modtagere, de opleves som SPAM af modtagerne, og har de værst tænkelige åbningsrater og involveringsrater”, fortæller Kim Østergaard der har grundlagt MarketingPlatform.

 

At opsamle modtagere korrekt fra din hjemmeside

Alle kender feltet, hvor du kan skrive din mailadresse og blive tilmeldt et nyhedsbrev.

Det er processerne bag ved feltet der er interessante. Det samme er naturligvis de psykologiske mekanismer, der får kunderne til at tilmelde sig nyhedsbrevet. Det er essentielt at forstå hvordan og hvorfor i kontekst. Uden det rigtige tekniske setup, er det yderst vanskeligt at sikre gode modtagere, uden den rigtige kommunikation vil et fåtal aktivt tilvælge nyhedsbrevet.

I MarketingPlatform starter en række processer på det tidspunkt, hvor en kunde vælger at udfylde tilmeldingsformularen på din hjemmeside. Først verificerer vi om personen er blacklistet pga. adfærd hos andre kunder. Dernæst sender vi en bekræftelsesmail, hvor modtageren skal bekræfte sit ejerskab til den mailadresse – han eller hun forsøger at tilmelde.

Efter ejerskabet er bekræftet gennem den confirm mail, som udsendes automatisk, en såkaldt double-opt-in meddelelse, vil modtageren blive aktiv i systemet. Teknisk går status fra unconfirmed til confirmed. Den tilsendte bekræftelsesmail indeholder et krypteret link, der automatisk kan verificere modtageren og hindre utilsigtede falske bekræftelser.

Modtageren vil efter korrekt bekræftelse modtage nyhedsbreve, der er sendt til den kontaktliste vedkommende er blevet tilmeldt.

“Vi har gjort det nemt at oprette en tilmeldingsformular, og mange andre formularer, ved at have færdige varianter på en række sprog, hvor alle tekster og sprogvarianter oversat af lokale medarbejdere i f.eks. Norge og Tyskland”, konkluderer Kim Østergaard. For kunderne betyder det, udover den korrekte sprogbrug, at SPAM-filtre hos f.eks. Gmail, vil betragte alle mails i et tilmeldingsflow som vigtige – fordi ordvalget er optimeret til formålet.

 

Hvordan tilmelder flere sig mit nyhedsbrev

Først og fremmest skal du fortælle dine modtagere, at de nemt kan afmelde sig i alle modtagne mails. Dernæst afstemme frekvensen på udsendelserne og naturligvis hvad de løbende vil modtage. Lige så vigtigt er det ekstra som gør, at de rent faktisk tilmelder sig. Det er de psykologiske mekanismer vi omtaler tidligere, der fjerner tvivlen og bestyrker seriøsiteten overfor den potentielle nye modtager. Mange modtagere opererer med flere mailadresser, hvor det at fremstå meget seriøst vil bane vej til modtagerens primære mail.

 

Lad os give et eksempel på teksterne i forbindelse med tilmeldingsformularen

Få et gavekort på 50 kr

– tilmeld vores ugentlige nyhedsbrev

Vi passer godt på dine oplysninger, og sælger dem ikke til andre.

Du kan afmelde dig i alle modtagne mails.

 

Her forklarer du hvad modtageren får, frekvensen, håndtering af oplysningerne og muligheden for afmelding. Kommercielt kunne man tale for en begrænsning i antal gavekort pr husstand eller lignende, men det er en anden historie. Det kalder på en helt anden artikel.

 

Synligheden af tilmeldingsformularen

Formularen placeres naturligvis på forsiden i et B-spot eller tilsvarende. Der vil sige lige under hovednyheden øverst på forsiden. Optimalt til højre på skærmen. Derudover kan formularen i en variant, der fylder mindre, placeres fast i bunden af siden, så den er synlig på alle undersider. Det område kaldes også for footer i mange CMS løsninger.

Selve knappen, der aktiverer formularen, skal være synlig for modtageren og have en signende tekst. Teksten skal fortælle hvad der sker – Tilmeld nyhedsbrevet.

I forbindelse med en webshop taler man om konverteringsoptimering, hvor hierarkiet af knappernes farver oftest fylder en hel del. Den vigtigste farve på en webshop er naturligvis køb og læg i kurv knapperne. Stærkt efterfulgt af søg og tilmeld til nyhedsbrev. Flere argumenterer for, at tilmeldingen på forsiden har samme knapfarve som køb og læg i kurv, mens tilmeldingen i footer har den sekundære konverteringsoptimerede farve.

Ønsker din virksomhed at anvende en pop-up besked til tilmelding, skal den være nem at lukke igen, og styret af en cookie, så modtageren ikke eksponeres for den under hvert eneste besøg. Desuden kan trafik fra MarketingPlatform behændigt frasorteres som trigger af pop-up vinduet.

En for aggressiv tilmeldings mekanisme, f.eks et pop-up vindue der fremkommer ved hvert besøg, vil sænke kvaliteten af tilmeldingerne. De nye slide-up tilmeldingsbokse, har også vist sig i flere tilfælde at resultere i for mange og for dårlige tilmeldinger. Modtagerne skal reelt have et ønske om at få dit nyhedsbrev, ikke blot at vinde en iPad eller en rejse.

God fornøjelse med at få flere kvalitetstilmeldinger til dit nyhedsbrev.