Danskerne anvender deres smartphone som aldrig før. Og det er ikke kun til sociale medier, også email læsning har nu overhalet computerne iflg. en ny dansk undersøgelse, der er lavet af email marketing virksomheden MailPlatform.

“På tværs af vore mere end 1.000 danske professionelle afsendere af nyhedsbreve, kan vi se en klar tendens, hvor mobile klienter nu står for over 50% af alle læsninger”, fortæller grundlægger Kim Østergaard. Virksomheden har analyseret på mere end 150.000.000 afsendte nyhedsbreve, og ser et klart billede af mobil og tablet der hastigt vokser i dominans, mens traditionelle klienter som Outlook Lotus Notes falder måned for måned.

Apple iOS og Android enheder dominerer klart blandt de mobile enheder, og deler markedet pænt mellem sig, mens iOS med iPad er langt overlegen indenfor tablet læsninger med over 80% af alle tablet læsninger.
Et nyhedsbrev åbnes flere gange En anden ny tendens er, at et nyhedsbrev åbnes flere gange. Tidligere blev det alene åbnet på computeren, og behandlet på een og samme enhed. I dag åbner modtagerne ofte først nyhedsbrevet på mobilen, dernæst måske på en tablet om aftenen i sofaen – eller i løbet af dagen på en computer.

Det giver mange forskellige hensyn, og stiller krav om et design, der tilpasser sig dynamisk – de såkaldte responsive designs.

“For netbutikkerne og detailhandlen giver det nye muligheder for indsamling af viden, men stiller også nye krav til den mobile parathed af selve netbutikken. Det hjælper ikke meget, at vores skabeloner tilpasser sig, hvis modtagernes oplevelse videre mod et køb ikke er mobiltilpasset”, konkluderer Kim Østergaard.

 

Lidt flere tal over email læsningen, de såkaldte openrates

Tal fra Mailplatform, der hver måned sender over 150.000.000 nyhedsbreve for deres kunder, viser i gennemsnit at 51% åbner mailen på en mobil enhed. De mobile enheder domineres i Danmark klart af Apple iOS efterfulgt af Android.

På nyhedsbreve målrettet luksussegmenter og erhverv dominerer Apple iOS enheder meget markant med over 75%.

Tablets domineres klart af iPad, der andrager over 80% af alle opens. Samlet set står tablet åbninger for lige under 10%, hvilket efterlader computere med lige under 40% af alle opens.

Om MailPlatform og pressekontaktMailPlatform har mere end 1.000 danske kunder. Blandt kunderne er virksomheder som Billetlugen, Blockbuster, BoConcept, CBS, Damixa, EGMONT, EUC, GAD, Guldbageren, Kop & Kande, Mr, NEYE, Sampension, Skoringen, SOS Dansk Autohjælp, Toyota og Travelmarket.

Firmaet er grundlagt i 2011 af Kim Østergaard, der i mere end 15 år har arbejdet med nethandel og email marketing.

 

Udsendt som pressemeddelelse den 27. december 2013