Den ufuldstændige kundeprofil

Intelligent kundeopfølgning kan gøre en stor forskel overfor såvel forbrugere som virksomheder. Desværre forsømmer de fleste virksomheder disciplinen. 

Et nyt spændende samarbejde mellem nogle af landets største bureauer og IT-virksomheder og MailPlatform gør email marketing fra andre systemer til en leg.

 

Jeg er din kunde. Jeg er et levende menneske – sådan et menneske som du, et menneske af kød og blod. Jeg er et menneske med følelser, med et netværk og en familie. Jeg er en kompleks sammensat størrelse – jeg udvikler mig.

 

Hvorfor kommunikerer du til mig uden at lytte?

 

Jeg lytter til andre mennesker og danner relationer

Kunden, ikke bare en kunde, men kunden – en bestemt kunde. Hende nede fra børnehaven, hende du møder i Brugsen eller til badminton. Det er hende vi skal overbevise. Hvad ved du egentlig, som professionel marketing ekspert om hende?

 

Indenfor for email marketing, kunsten at sende nyhedsbreve, kender du som minimum hendes mailadresse. Og desværre kender enormt mange virksomheder ikke andet, fortæller Kim Østergaard der er grundlægger af MailPlatform. MailPlatform servicerer danske virksomheder, som BoConcept, Kop & Kande, Kvik og Toyota med en cloudbaseret software til email marketing.

 

Hver dag sender danske virksomheder i hundredetusindevis af nyhedsbreve t il danske modtagere, uden at kende andet end deres mailadresse. Og uden nogensinde at interessere sig for at opsamle yderligere information. Information der vil være yderst værdifuld. Kombineres den opsamlede information med reaktion vil værdien blive øget radikalt.

 

Hvordan lytter den digitale kommunikation 

Normal markedsføring foregår som envejs kommunikation. Hvor den eneste mulige feedback er efterfølgende markedsundersøgelser eller interview rækker.

 

Den digitale kommunikation kan meget mere. Den kan, brugt rigtigt, lære af modtagernes handlinger mens de sker. Og måske endda mere vigtigt – gøre handlingerne til genstand fremtidig segmentering og dermed mere målrettet og individuel kommunikation.

 

“Det er her pengene ligger for afsenderen, de danske virksomheder, fortæller Kim Østergaard fra MailPlatform”. Han bakkes op af partner i Tyskland og mangeårig konsulent Jesper Munkholm, hvor Jesper ser stor værdi i virksomhedernes tætte integration mellem en lang række platforme og MailPlatform. “Vi har skabt en kosteffektiv kommunikationsplatform, der direkte tager kundernes kontaktinformation i en lang række systemer, blandt dem Dandomain, Drupal, DynamicWeb, Joomla, Magento, Microsoft CRM, Navision, PrestaShop, SalesForce, ScanCommerce, ScanNet, SmartWeb og WordPress.

 

MailPlatform beriger kundernes stamdata med deres adfærd og reaktion på de tilsendte nyhedsbreve. Det betyder at salgsindsatsen i virksomhederne kan målrettes mod de kunder der rent faktisk udviser interesse for det modtagne. I en tid med knappe ressourcer er prioritering af indsatsen essentiel for succes.

 

Kundernes adfærd, i de tilsendte mails, danner derudover også grundlag for en segmentering af fremtidige udsendelser. Har kunde X tidligere vist interesse for det nye produkt Y, men ikke købt det, vil salgs- og markedsføringsindsatsen kunne målrettes mod netop dette produkt eller denne produktkategori. For virksomheder der handler med forbrugere, vil lignende data anvendes til direkte opfølgning ligeledes på produkt eller kategori niveau i fremtidige nyhedsbreve.

 

Den traditionelle sælger vil i fremtiden få hård konkurrence fra intelligente systemer, som f.eks en kobling mellem et økonomisystem, CRM system og et email marketing system.

Prøv MailPlatform gratis i 30 dage

privacy Vi passer godt på dine oplysninger og deler dem ikke med andre.
Vi optager kun seriøse virksomheder, der ikke spammer, som kunder.