Hvad betyder det at hotmail.com lukker

Mange privatpersoner og virksomheder frygter at populære hotmail.com lukker ned. På verdensplan berører det over 360 millioner brugere hver måned.

360 millioner mennesker – vi lader lige billedet stå et øjeblik. Det er omtrent 62 gange Danmarks befolkning, der hver måned taster den samme adresse i deres browser. Hvis man antager, at hver person bruger deres mail hver anden dag, giver det 5,4 milliarder login forsøg hver eneste måned – omregnet ville det betyde at hver dansker logger ind 31 gange om dagen. Der er ingen tvivl om, at Microsoft føler sig presset af Gmail fra Google, der på få år har overtaget føringen blandt gratis webmail tjenester. Over 450 millioner aktive brugere anvender en Gmail på månedsbasis. Kombineret med populariteten af Outlook blandt virksomhederne, har Microsoft afgjort set snittet til at bekæmpe konkurrencen fra skrivebordet og hjem i privaten. Forstået på den måde, at Microsoft vil udnytte populariteten af Outlook til at vinde markedet tilbage fra Gmail og sekundært Yahoo Mail. For den private bruger af tjenesten skal Microsoft nok sikre en blød og behagelig overgang. Det bliver spændende hvordan den kommercielle model fremover vil blive. Og ikke mindst for de mange Microsoft hosting partnere, om dette er startskudet til en benhård intern konkurrence, hvor Microsoft begynder at skabe tråde mellem virksomhed og privat bruger.

For den professionelle afsender betyder det meget

En professionel afsender er alle virksomheder der udsender nyhedsbreve. I forhold til hotmail.com er det primært virksomheder der henvender sig til privatpersoner, som vil blive berørt af ændringerne. Microsoft vil over en længere periode søge at få alle brugere over på en adresse, der ender på outlook.com. Det betyder at rigtig mange hotmail.com adresser på et tidspunkt vil holde op med at være aktive. Hvis den professionelle afsender fortsætter med at sende til disse inaktive, eller ligefrem døde adresser, vil det give mange strafpoint i bogen. Strafpoint der i sidste ende kan skade leveringsevnen til indbakken hos alle Microsoft kontrollerede tjenester. “Det er vigtigt at din email marketing løsning automatisk kan rydde op, og dermed fjerne inaktive og døde adresser, hvilket kniber for langt de fleste CMS systemer eller shopløsninger, som mange virksomheder stadig anvender til udsendelse af deres nyhedsbreve”, fortæller Kim Østergaard grundlægger af MarketingPlatform. Virksomheden oplever at de bedste, og samtidigt mest udfordrende kunder, er store virksomheder der tidligere har sendt uden et professionelt system. De har ofte rigtig mange dårlige adresser i databasen og vanskeligt ved at acceptere en nedgang i deres volumen, hvilket er uundgåeligt når motoren i en professionel løsning, som f.eks MarketingPlatform, begynder at vaske dataene. I en problemstilling med en hotmail.com der ændrer form, vil behovet for denne håndtering af dårlige adresser være meget meget kritisk. Sker det ikke vil leveringssikkerheden, dvs. antal mails der lander i indbakken, være helt væk over en relativ kort periode.

En certificering giver bedre levering til indbakken

De store modtagere, som nu f.eks. hotmail.com, har tillid til nogle få certificeringer på verdensplan. Og certificeringsordningerne stiller høje krav til de virksomheder de giver det blå stempel. “Vi har valgt en meget smal sti i vores virksomhed, der betyder at de store modtagere har tillid til de mails vore kunder sender“, fortsætter Kim Østergaard. Det betyder også, at virksomheder der lever af at sende tvivlsomme mails med reklamer for lån, spændende piller og andre multi-brandede reklamemails ikke er velkommen som kunder hos MarketingPlatform. “Hver dag siger vi nej til et par stykker, som ellers kunne udgøre en stor månedlig forretning, men vi satser på rigtige seriøse virksomheder, der kommunikerer til deres egne kunder med rigtige og lødige varer”, konkluderer direktøren for den jyske iværksættersucces. MarketingPlatform har på knap halvandet år opbygget en kundebase på 1.000 danske kunder. Selskabet er endvidere ved at opbygge forretninger i Norge, Sverige, Italien, Polen og Tyskland. Alle steder sammen med en lokal partner, der opnår medejerskab af et nationalt selskab. På den måde mener iværksætteren at de helt rigtige kompetencer tiltrækkes og fastholdes

OBS! Hotmail er et Microsoft produkt, som vi ikke servicerer hos MarketingPlatform. MarketingPlatform er en Email Marketing og Marketing Automation platform, der bruges af virksomheder til at sende emails og nyhedsbreve til deres kunder.
Vi kan derfor ikke svare på spørgsmål vedr. Hotmail. Har du spørgsmål til hvordan din Hotmail virker eller øvrige spørgsmål, anbefaler vi at besøge Microsoft Support.