Facebook og email marketing

Mange virksomheder anvender ikke Facebook til at opsamle tilmeldinger til deres nyhedsbrev. Et stort mistet potentiale mener en dansk ekspert.

Alle er på Facebook, eller i hvertfald næsten alle. Kigger vi statistisk på forbrugerne der handler online, viser nye undersøgelser at langt hovedparten også er på Facebook.

For de fleste virksomheder er der stor forskel på, hvem der er Facebook “venner”, og hvilke forbrugere der modtager virksomhedens nyhedsbrev. Markedsføringskanalerne er meget forskellige, Facebook og email marketing. Facebook betegnes ofte som en pull kanal, hvor forbrugerne aktivt skal søge opdateringerne, mens email marketing eller udsendelse af nyhedsbreve er en push kanal, hvor virksomhedens budskab skubbes direkte til indbakken – for øjnene af forbrugeren.

“Begge kanaler er loyalitetsskabende og skal betragtes som et dialog værktøj”, fortæller Kim Østergaard fra MarketingPlatform der er en førende leverandør af systemer til udsendelse af nyhedsbreve. Ved at øge loyaliteten opnår de fleste virksomheder en øget afsætning til den enkelte forbruger, det man på engelsk kalder share of wallet. Omvendt kan det være vanskeligt at øge frekvensen med Facebook, altså hvor ofte kunden køber. Det kræver en push teknologi som email marketing eller andre lignende teknologier.

 

Find den rigtige frekvens for udsendelserne

Når blot frekvensen af de udsendte mails er afstemt ved tilmelding, er der ikke noget øvre loft for antallet af mailkampagner. “Vi har flere af de store dealsites som kunder, de mailer deres kunder dagligt, uden det går ud over åbningsraterne”, konkluderer Kim Østergaard.

Direktøren for et af de store dealsites, Jan Mejlkjær, udtrykker det således: Efter skiftet til MailPlatform.dk oplevede vi en mærkbar stigning i omsætningen fra vores udsendelser. Samtidigt har vi fået en personlig rådgivning, og hjælp til bl.a. at strukturere og organisere vores modtagere”, fortæller direktøren for dealsitet.

 

Tilmeldinger gennem Facebook

Facebook giver mulighed for at opsamle modtagere til din virksomheds nyhedsbrev. Ved at skabe egne sider på det sociale netværk, kan forbrugerne direkte indtaste deres navn og mailadresse på Facebook, og blive oprettet direkte i f.eks. MarketingPlatform eller andre systemer der også understøtter denne form for tilmelding.

Ofte fortsætter den høje loyalitet hos de medlemmer der opsamles gennem Facebook, hvilket er af afgørende betydning for bundlinien hos alle virksomheder der sælger online.

Populært fortalt sker sammenkædningen med Facebook gennem deres API, en såkaldt integrationssnitflade, hvor mange email marketing leverandører, eller integrationspartnere, har udviklet standardiserede integrationer eller snitflader.

Mange marketingdirektører har gennem de senere år jagtet “likes” på Facebook, hvilket ofte er en misforstået jagt, der hos de færreste har haft nogen nævneværdig indvirkning på top- eller bundlinien.

Ved at fokusere på at konvertere de mange “likes” til også at modtage virksomhedens nyhedsbrev, vil også salgsafdelingen begynde at kunne se lyset. Værdien af en nyhedsbrevsmodtager er gennemsnitbetragtet en 3-400 kroner, hvor man regner et Facebook like for langt under 100 kr i gennemsnitlig værdi.