Det perfekte nyhedsbrev på 5 minutter

“Skab et værktøj så nemt at bruge, at vi kan skabe nyhedsbreve med variation på kun 5 minutter” – sådan lød opgaven fra en stor dansk detailkæde

Ofte skabes nyhedsbreve af kommunikationsafdelingen, en marketing medarbejder eller en helt tredje medarbejder i virksomheden. Oftest har medarbejderen ingen kompetencer indenfor programmering i HTML eller anden teknisk baggrund. Det begrænser ofte mange virksomheder i at skabe variation i deres nyhedsbreve.

Den danske virksomhed eMailPlatform, der servicerer kunder som Blockbuster, BoConcept, Guldbageren, Kop & Kande, Mr., Skoringen og TopCamp, har udviklet en proces, som gør programmøren til fortid hos kunderne.

“Der findes mange gode editorer på markedet, fortæller Kim Østergaard der har grundlagt eMailPlatform, men ingen som vores, der skriver perfekt kode alle mailklienterne kan vise korrekt, og samtidigt giver langt over 1.000.000 forskellige designmuligheder for hvert eneste nyhedsbrev”.

 

Udfordringen

Alle virksomheder har deres unikke særkende. Måske er det logoet, farverne, grafikken eller måske skrifttypen kunderne husker. Alt sammen elementer der er faste elementer, som den enkelte medarbejder helst ikke skal kunne ændre efter for godt befindende.

Samtidigt skal alle elementerne i nyhedsbrevet kunne ændres efter dagens, ugens eller sæsonens nyheder, historier og gode tilbud.

 

Løsningen

“Vi kalder løsningen for eMailPlatform Builder, et område i vores hostede email marketing løsning, der lader virksomhederne kombinere deres unikke fastlåste elementer med ubegrænsede kombinationsmuligheder”, fortæller Kim Østergaard der har en mangeårig fortid som online købmand hos bl.a. TrendyBaby, Bestseller – og som konsulent for nogle af de største detailkæder.

Et nyhedsbrev er noget af det mest komplicerede at skabe. Der er en stor variation af mailklienter på markedet, Outlook (i mange versioner), Hotmail, Gmail, Yahoo, TDC og mange andre, hvor alle variationer af virksomhedens nyhedsbrev skal optræde perfekt. For ikke at tale om alle de krav verdens SPAM-filtre stiller til godt indhold og god kode.

“Den sværeste del af opgaven var, at binde det hele sammen i eMailPlatform builder så nyhedsbrevene ligner noget der kommer direkte fra et webbureau, er optimeret af SPAM-eksperter, men i virkeligheden lavet på få minutter af en medarbejder der kun har modtaget en kort opstartsrådgivning”, konkluderer Kim Østergaard.

(Udsendt som pressemeddelelse den 21. november 2012)