At lave det bedste nyhedsbrev

Det bedste nyhedsbrev er mange ting. Nogle vil sige designet, andre budskabet, andre igen teksterne – mens andre kigger på det der kan måles. For dem er et godt nyhedsbrev, et der leverer resultater, uanset indholdets beskaffenhed eller komposition.

For de tekniske, nogle vil sige nørderne, er fokus på selve den underliggende konstruktion af nyhedsbrevet. Heldigvis løser førende nyhedsbrevssystemer, heriblandt MarketingPlatform, den nørdede del helt automatisk.

De faktaorienterede – det der kan måles

Åbningsrater, klikrater, afmeldinger og eventuelle SPAM markeringer. Det er hovedområderne, der kan analyseres på i et nyhedsbrev.

Dernæst følger de detaljerede klik, på hvad og hvor klikker modtagerne. Og alle sammenligningerne med tidligere kampagner. At sammenligne med andre afsendere, endog andre brancher, vil ikke bibringe noget fornuftigt.

Hos MarketingPlatform ser vi åbningsrater fra 15-95%, på tværs af kunder, uden noget mønster i brancher eller frekvens for udsendelser. Derfor har vi valgt ikke, at oplyse gennemsnit for andre kunder i statistikken.

Klikrater findes i to varianter
Klikraterne er også meget forskellige. Normalt arbejdes der med to tal for klikrater. Klikraten i forhold til alle udsendte mail – og klikraten i forhold personerne der har åbnet den tilsendte kampagne.

Igen er variationerne meget store, i forhold til klikraterne. Det afhænger naturligvis af mailens formål. Er formålet at modtagerne skal klikke videre – eller er mailen af mere informativ karakter.

Typisk ligger klikraterne mellem 30-60% af dem der åbner; den såkaldte click-to-open rate.

MarketingPlatform registrerer altid et open, hvis der foretages et klik. Flere modtagere klikker i en mail, hvis der er synlige links eller knapper, også selvom de ikke ser billederne i mailen. Billederne er fundamentet for at MarketingPlatform kan registrere en åbning.

Afmeldinger håndteres automatisk
For mange afmeldinger er oftest ikke et sundhedstegn, og skal tages meget alvorligt som afsender. MarketingPlatform overvåger antal afmeldinger, og eventuelle SPAM rapporteringer fra feks Gmail, Yahoo og Outlook. Er antallet for højt, vil vores support foretage en manuel vurdering af din udsendelse og kontaktliste. Det sker for at sikre en optimal leveringsevne, på alle kampagner der udsendes med MarketingPlatform.

SPAM rapporteringer skal altid være under en halv promille. Afmeldinger afhænger af kundetype og kampagnens beskaffenhed. Disse tal offentliggør vi ikke, mest fordi der er en række regler, der vurderer kvaliteten, som er ganske komplekse. Funktionen er en del af MailRating, der er indbygget i MarketingPlatform.

Designets betydning for kampagnen

Designet er vigtigt for kampagnens succes. Ikke bare det æstetiske design, men i lige så høj grad det funktionelle design – også kaldet usability. Det er vigtigt, at modtagerne finder mailen overskuelig, samtidig med de kan umiddelbart kan linke den til din virksomheds øvrige visuelle identitet.

“Standard modulerne i MarketingPlatform Builder, vores drag-and-drop editor, lever alle op til både de æstetiske- og funktionelle design principper”, fortæller grundlægger Kim Østergaard. Samtidigt er modulerne optimeret til størst muligt udbytte, i form af klikrater mod din virksomheds websted.

Det æstetiske design

Æstetik findes der omtrent lige så mange holdninger til, som der er mennesker på jorden. Der findes strømninger i tiden, som bebuder nogle fælles præferencer for udtrykket. Dermed kan designerne ramme målgruppen for dit nyhedsbrev, med en fornuftig præcision.

Teknologien bag e-mail sætter en række begrænsninger, i forhold til design af websider. Det gælder både responsive design, hvordan mailen tilpasser sig forskellige enheder, men også i selve den tekniske opbygning. Det er ikke muligt at anvende lag på lag, hvilket for mange designere er en omfattende begrænsning. Men det er ikke en begrænsning MarketingPlatform sætter. Begrænsningen er betinget af de mange klienter til email, og selve det tekniske bag teknologien.

Et billede siger som bekendt mere end 1.000 ord. Der har vi på siden samlet en række eksempler fra kunder, der viser forskellige skabeloner og designmuligheder.

Budskabet – det du vil kommunikere

Det vigtigste er altid hvad du vil kommunikere. Det går altid forud for alle de øvrige discipliner, eller bør gøre det i den korrekte disposition. Et gammelt amerikansk ordsprog siger: “Hvis du ikke har noget at sige, er det bedre at holde munden lukket”. Derfor skal du altid gøre dig klart, hvad formålet med kampagnen er.

Prøv samtidigt at sætte dig selv i modtagernes sted. Hvordan bliver det til en god kampagne, set fra deres observans. Det er modtagerne, der skal have lyst til, at åbne og klikke i din mail. Det er de selv samme modtagere, der er din målgruppe og måske også kunder. De er den endegyldige overdommer, den sidste retsinstans.

Forsøg konstant at gøre indholdet varieret. Gør det spændende for modtagerne, at få dit nyhedsbrev, men samtidigt genkendeligt at din virksomhed er afsenderen.

Kan du svare på følgende spørgsmål, kan du påbegynde selve disponeringen, designet og arbejdet med teksterne:

  • Jeg ved hvem målgruppen er.
  • Jeg har måske kigget på statistikken for tidligere kampagner, og observeret hvilket indhold der har virket mest effektivt.
  • Jeg har styr på kampagner der kører gennem øvrige kanaler, og kan derfor sikre samhørighed til min email kampagne.
  • Jeg har tænkt over hvad der skal få modtagerne til at reagere på netop denne mail.
  • Jeg har overvejet om mailen skal kombineres med en SMS kampagne.

Teksterne – hvordan du kommunikerer

Det at skrive til et nyhedsbrev, er en rigtig god øvelse. Kommunikationen skal være super skarp og præcis – grundet den manglende plads. Ganske få modtagere gider læse lange tekster. Specielt efter langt over halvdelen af modtagerne læser mailen på en smartphone bør tekstlængderne holdes så korte som muligt. Samtidigt er det vigtigt, at mailen i smartphone udgaven viser teksterne i en størrelse, hvor modtagerne undgår at skulle vende telefonen. MarketingPlatform anbefaler punktstørrelse 14 eller 16 til brødteksten.

Hvordan du skriver, er også selve dispositionen og formen. Er teksterne lidt længere, det vil sige over tre mindre afsnit, skal konklusionen trækkes op i toppen af teksten. Konklusionen bør være efterfulgt af en tydelig call-to-action, enten i form af et tekstlink eller en knap. Dernæst kan resten af teksten indsættes.

Kommunikationsformen, mere præcist tone of voice, skal hænge sammen med virksomhedens øvrige markedsføring. Nogle starter med Hej Fornavn – andre med Kære Fornavn Efternavn. Stilen er ofte lidt mere afslappet på email, end den er i brevform. “Husk på dit nyhedsbrev læses af mange modtagere. Går du efter en personlig stil og vinkel, skal det være en meget bevidst handling. Måske en god ide, men det stiller samtidigt krav til din anvendelse af segmentering og målretning med de indbyggede værktøjer i MarketingPlatform. Det klinger hult at være personlig, men ikke forstå modtagernes interesser og behov”, konkluderer Kim Østergaard, der har en fortid som online købmand med over 2.500 udsendte nyhedsbreve.