Bekræftede modtagere giver størst respons og indtjening

Double opt-in performer klart bedre end single opt-in tilmeldinger

“Er det virkeligt nødvendigt at bekræfte vores modtagere”, vi har ofte hørt denne sætning fra forskellige kunder, der ikke kender værdien af bekræftede modtagere. Argumenterne for at undgå bekræftede modtagere, er nervøsiteten over hvor mange modtagere der ikke bekræfter tilmeldingen. Der findes værktøjer til automatisk genopfølgning, som sikrer at flest mulige bekræfter sin tilmelding, uden de mange risici ved ikke bekræftede modtagere.

Der er store økonomiske grunde til at bekræfte sine modtagere fortæller studier fra MarketingPlatform.dk, der har sammenlignet åbningsraterne hos deres kunder på importerede modtagere, og modtagere tilmeldt med bekræftelse via MarketingPlatform systemet. “I gennemsnit åbner bekræftede modtagere hos vores kunder 36% af alle tilsendte mails, fortæller grundlægger Kim Østergaard. Modsat åbner de importerede modtagere i gennemsnit 19%”. Måske er åbningsrater ny viden, men har du arbejdet med salg, kan det bedst sammenlignes med en salgstragt, hvor der i den ene er 34 leads – og den anden kun 18 leads. Afhængig af forretningens type vil nogle antage den holdning, at salgstrakten først starter med klikket – altså der hvor et nyhedsbrev genererer trafik. Det kan der argumenteres både for og imod, konkluderer Kim Østergaard, men konstaterer at det essentielle er det engagement (her det engelske ord i forståelse af ønske om involvering) modtagerne udviser. Engagement er loyalitetsskabende og essentielt for at opretholde kundeloyalitet over tid.

 

Et overblik over de 4 kategorier af modtagere

Først starter vi med begyndelsen, nemlig at få begreberne på plads indenfor nyhedsbrevsmodtagere.
Overordnet set findes der 4 forskellige kategorier af modtagere:

  • Tilmeldte der ikke bekræfter deres tilmelding – såkaldt single opt-in
  • Tilmeldte der bekræfter deres tilmelding – såkaldt double opt-in
  • Købende kunder der tilmelder sig i købsflowet på f.eks. en webshop eller i en butik
  • Tilmeldte modtagere fra sociale netværk, hvor mailadressen kommer fra f.eks. Facebook

 

Tilmeldte der ikke bekræfter deres tilmelding – single opt-in tilmeldinger

En tilmelding som ikke er bekræftet, altså single opt-in, foregår i sin enkelthed ved en tilmeldingsformular udfyldes med minimum e-mail adresse. Derefter betragtes den tilmeldte e-mail adresse som værende fuldgyldigt modtager af virksomhedens nyhedsbrev.

Single opt-in modtagere er potentielt farlige modtagere. Vi kender i princippet ikke deres intention, om det er reelle modtagere, robotter der forsøger at kompromittere din tilmeldingsformular, konkurrenter der sidder og tilmelder spam-traps (dvs. skadelige adresser), hjemmesider der er udbyder en service der tilmelder dårlige adresser eller andre der forsøger at genere venner og fjender med et antal nyhedsbreve. Endelig kan det også være kunder, som din virksomhed måske har givet en dårlig oplevelse – der vil prøve at få din virksomhed i fedtefadet på en spamklage sag.

Holding Checkbox Or Check Box Showing Approval Or Checked

Udover det risikable i selve tilmeldingen, performer single opt-in modtagerne dårligere over tid, end bekræftede modtagere. Det viser talrige internationale studier, der fokuserer på åbnings- og klikraterne for ikke bekræftede versus bekræftede modtagere.

 

Tilmeldte der bekræfter deres tilmelding – double opt-in tilmeldinger

Et double opt-in er en modtager, som bekræfter sit ønske om tilmelding, ved at klikke på et link, der altid ankommer på den mailadresse som ønskes tilmeldt.

Det lyder måske lidt kryptisk, og kan bedst forklares ved et eksempel. “På MarketingPlatform.dk har vi en tilmeldingsformular til vores eget nyhedsbrev (se tilmeldingsformularen her – eller slå blikket mod højre). Efter du har udfyldt tilmeldingsformularen, her med navn og e-mail adresse, vil du modtage en automatisk mail fra vores system, der indeholder et link som bekræfter din tilmelding”, fortæller Kim Østergaard.

Der er mange grunde til at bekræfte sine modtagere. Tidligere i denne artikel, har vi behandlet en lang række årsager til ikke, at køre med single opt-in. Nogle af de øvrige klare fordele ved double opt-in, er direkte relaterbare til din forretning, altså hvor meget kortsigtet og langsigtet salg kan dine nyhedsbrevsmodtagere generere. Amerikanske undersøgelser viser, at ROI (Return On Investment, eller på dansk indtægt i forhold til investering) på email marketing er 40x, hvor øvrige marketingformer som søgemaskinemarketing og søgemaskineoptimering andrager 20x tilbagebetaling. Hertil kommer mulighederne for segmentering indenfor email marketing.

En anden meget vigtig kendsgerning er, at klikraten (hvor mange i % der klikker på indholdet i de udsendte nyhedsbreve) er over dobbelt så høj for modtagere, der har bekræftet deres tilmelding.

MarketingPlatform anbefaler altid double opt-in, og B2C kunder er altid opsat til udelukkende at kunne opsamle bekræftede modtagere.

 

Købende kunder der tilmelder sig i købsflowet

Købende kunder gør sig ofte ganske umage med indtastningen af deres mailadresse. De ønsker naturligvis at modtage ordrebekræftelsen – og informationer omkring leveringen af det købte. Når det er sagt sker der naturligvis fejl, slåfejl eller huskefejl (ikke rutinerede online kunder har ofte svært ved at huske deres mailadresse). Det resulterer i bedste fald blot i en adresse der ikke findes, den bouncer og bliver straks fjernet af automatikken. Har fejlindtastningen derimod ramt en spam-trap, hvilket er en adresse som internetudbyderne (TDC, Telenor, Hotmail, Outlook, Gmail, Yahoo osv.) anvender for at kunne frasortere useriøse afsendere, er det straks meget meget værre. En spam-trap kan i værste fald betyde, at alle dine mails til den pågældende internetudbyder bliver placeret i spam-mappen. I endnu værre tilfælde bliver dine mails helt afvist, hvis karakteren af den eller de ramte spam-traps er grov nok.

Internetudbyderne anvender spam-traps som et værn mod ulovligt købte lister. De, altså internetudbyderne, har en primær interesse i at beskytte deres kunder elller brugere af deres mailtjeneste. De ønsker at beskytte dem mod nyhedsbreve de ikke har tilmeldt, mod ulovlig spam og naturligvis forsøg på phishing (mails der tilsigter opsamling af information fra modtageren) og lignende.

Tilbage til kunderne der tilmelder sig i købsflowet. “Det vil være best practice, at opsætte en autoresponder som bekræfter den købende kundes tilmelding til nyhedsbreve. Mange online retailere synes, at selve købet gør det ud for en bekræftelse af e-mailen, men det eliminerer ikke risikoen for en dårlig adresse”, fortsætter Kim Østergaard. Hertil kommer det juridiske i tilmeldingen, hvor det er langt lettere at dokumentere tilmeldingen, når modtageren bekræfter og efterlader sig kombinationen af adgangen til den tilmeldte mailadresse, en IP-adresse og et tidspunkt.

 

Tilmeldte fra sociale netværk som f.eks. Facebook

Facebook og Google+ giver mulighed for, at modtagerne kan tilmelde sig med oplysninger allerede bekræftet hos de sociale netværk. Hos MarketingPlatform er tilmeldingsformularen udvidet med muligheden for social sign in. “Vi giver virksomhederne på vores platform mulighed for, at benytte Facebook og Google+ data direkte i MarketingPlatform, hvor ikke alene e-mail adressen hentes automatisk, men også navn, køn, by og mange andre information overføres direkte til modtagerens profil i vores løsning”, fortæller Kim Østergaard. mailplatform-social-signin-subscription

Social tilmelding giver en sikkerhed for de data der opsamles, men det er stadig ingen garanti for, at modtageren aktuelt benytter den tilknyttede e-mail adresse. I forhold til Google+ der er direkte associeret med Gmail, er det dog overordentligt sandsynligt at dette er tilfældet. Tidligere hvor Facebook sendte notifikationer på alt og ingenting, valgte en del brugere at tilknytte en perifer e-mail adresse til deres Facebook konto. Derfor vil kvaliteten af en tilmelding fra Facebook være dårligere end med Google+. Langt den overvejende datamængde vil være ganske valid og direkte anvendelig til udsendelse af nyhedsbreve.

 

Konklusion på bekræftede eller ikke bekræftede modtagere

“Vi anbefaler alle vore kunder at bekræfte deres modtagere. Det er ikke alene en god forretning, men signalerer også seriøsitet, at mit brand agerer med respekt for modtagernes privatliv”, konkluder Kim Østergaard der er grundlægger af MarketingPlatform. Internationale undersøgelser bekræfter, at særligt modtagernes involvering skaber et brandtryk, hvor involveringen er klart størst hos modtagere der bekræfter deres tilmelding.